Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Onsdags-talk på citizenM: Lyssat af kvinder

19. februar 2020 @ 17:30 - 18:30

Onsdags-talk på citizenM: Lyssat af kvinder

19. februar
kl 17.30-18.30
citizenM, H. C. Andersens Blvd. 12, 1553 København

Talken er på dansk

SOFA TALK: Lyssat af kvinder
Mens kunstverdenen ofte får kritik for manglede kvindelig repræsentation, ser det anderledes ud i lys- og lyskunstbranchen. Således er 50% af værkerne på årets Copenhagen Light Festival af kvinder, mens et endnu større procentantal ses på lysstudierne, og formodentligt dermed også ude i branchen. Det har dog ikke været sådan i særligt mange år, for blot 15 år siden var der forholdsvist få kvinder i branchen. Hvad har ændret sig og hvorfor adskiller lyskunstnerne sig på dette felt?

Med en hyggelig Sofa Talk under årets Copenhagen Light Festival kigger vi på de udfordringer og muligheder der har været i lysbranchen og som udøvende designer og lyskunstner over de sidste 30 år.

Mød fire generationer af lyskunstnere med hver deres perspektiv på scenen – og vidt forskellige udtryk og karrierer. Fra Gunver Hansen som er én af pionererne indenfor dansk lysdesign, til Christina Augustesen som med mange lyskunstudstillinger på repertoiret og sin erfaring som lysarkitekt, har involveret sig i flere lag indenfor arbejdet med lys, til Vivian Nagy som med en kunsthistoriebaggrund har erfaring som kurator fra flere festivaler og designbureauer der beskæftiger sig med lys og oplevelse, til Kia Lundorff som er uddannet møbeldesigner og nu er under uddannelse som teatertekniker med speciale i illuminationsteknik og dermed kommer med et helt frisk blik på scenen lige nu.

Sammen vil de fire paneldeltagere drøfte hvordan forholdende i lysbranchen har udviklet sig – og hvor vi står i dag. Hvad er årsagen til at en branche kan udvikle sig så markant, på så forholdsvis få år? Er der noget særligt ved lyset der tiltrækker kvinder?

Få et spændende indblik i hvordan det er at arbejde med lys som materiale, og hvordan man kan bruge byen som lærred og visuel legeplads?

Sofa Talk bliver modereret af Maren Astrup, moderator og rådgiver med mange års erfaring fra kunst, kultur- og musikbranchen.

 

Panel:
Gunver Hansen
Belysningsarkitekt, Arkitekt MAA 
Indehaver af Gunver Hansen Tegnestue. Arbejder med planlægning af indendørs og udendørs belysningsprojekter. Design af belysningsarmaturer.
Tegnestuen har projekteret mere end 600 store og små lysprojekter til indendørs og udendørs kunstig belysning. Mange projekter er publiceret i tidsskrifter og har vundet priser og rosende omtale.
Belysningsskribent især mere end 300 fagartikler.
Undervisning: Kursusplanlægger og underviser for Arkitekternes Efteruddannelse.
DCL: Medlem af Østkredsbestyrelse, fhv. Hovedbestyrelse og Lyspris jury.

Christina Augustesen
Lysdesigner og Billedkunstner
Christina Augustesen arbejder med lyset som medie og har en baggrund som arkitekt og lysdesigner. Hun har bl.a. udstillet på Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie, Forårsudstillingen på Kunsthal Charlottenborg, Sophienholm, Kunstpakhuset Ikast og på Royal Academy of Arts Summer Exhibition i London. Christina er medlem af BKF og bestyrelsesmedlem i Charlottenborg Fonden (2018-2021).

Christina skaber værker til udstillinger, udsmykninger og in-situ projekter. Kendetegnet for hendes værker er, at de medierer sansningen af lys og farver, og hun er optaget af lysets immaterielle karakter i samspillet med overfladers materialitet og farver. Hendes farvepalet tager afsæt i naturen, det enkelte værks kontekst og dagslysets farver.

 Vivian Nagy
Vivian Nagy er Cand.mag. i Kunsthistorie med en BA i Medievidenskab fra Aarhus Universitet. Hun har skabt lysbaserede events, udstillinger, kunstinstallationer og interaktionsdesign både som kurator, projektleder og kunstner for bl.a. Roskilde Festival, Frost Festival og hos designbureauerne Kollision og Yoke. Vivian er interesseret i at undersøge, hvordan lys kan skabe interaktion og sociale forbindelser mellem mennesker i offentlige rum samt hvordan lyset kan tilføre et fortællende lag eller transformere en specifik kontekst. Her er hun især optaget af lysværker der kombinerer dagslys og kunstlys, så de forandrer sig over tid. Vivian sidder i Copenhagen Light Festivals kuratorudvalg og er desuden en del af kunstnergruppen ERNA projects som har skabt lysværket Formation, der kan opleves i Havneparken på Islands Brygge under festivalen.

Kia Lundorff
Møbeldesigner og under uddannelse som teatertekniker med speciale i illuminationsteknik. 

Igennem en mange årig interesse for lysfaget, har Kia Lundorff beskæftiget sig kunstnerisk med lys, med arkitektonisk belysning og praktisk samt teknisk med lys. Dette har taget form i lysværker til udstillinger, arbejde med område-, koncept- og scenebelysning til festivaller, teaterstykker og koncerter, udstillingsbelysning samt som assistent for en etableret lyskunstner. 

Igennem flere studier i dags- og kunstlysets kvaliteter på Kunstakademiets Designskole og en bestyrelsespost i Ungt Lys har Kia erfaret at intet lysprojekt kan udføres uden en teknisk løsning. Med hendes helhedsorienterede designtilgang er lysten til at kunne maurere og udtænke de tekniske og håndværksmæssige løsninger implementeret i hendes æstetiske og konceptuelle arbejde med lys. 

___________________________________

SOFA TALK: Enlightened by women
The art world often gets criticized for its poor representation of women, but in the light and light-art segment things seem to be different. In this year’s Copenhagen Light Festival 50% of all the participating works are created by women. An even larger percentage of women are studying light-art, and presumably also work in the professional field. This has not long been the case, just 15 years ago there were relatively few women involved. What has changed, and how do light-artists differ from the rest of the art world?

This friendly Sofa Talk under the auspices of Copenhagen Light Festival 2020 will look at the challenges and possibilities there have been in the light-art segment, and as practising designer and light-artist during the last 30 years.

Meet four generations of light-artists, each with their own particular perspective, and representing a wide range of expression and of careers: Gunver Hansen is one of the pioneers in Danish light design; Christina Augustesen who, with many light-art shows in her repertoire and her experience as light-architect, has been involved in various levels in her work with light; Vivian Nagy who, with her art-historical background, has experience as curator from festivals and from design bureaus, which work with light and events; Kia Lundorff is a trained furniture-designer and is now studying as theater technician with a specialty in illumination techniques and can therefore give a completely fresh glimpse of the light scene right now.

Together these four panel participants will discuss how conditions in the field of light have developed – and where we stand today. How can a segment develop itself so markedly in so relatively few years? Is there something exceptional about light that attracts women? Attain exciting insight into what it is like to work with light as a medium, and how a town or city can be used as a canvas and a visual playground?

Sofa Talk will be led by Maren Astrup, moderator and consultant with many years’ experience in the worlds of art, culture and music.

 

Reserve tickets here 

citizenM Hotel

Detaljer

Dato:
19. februar 2020
Tidspunkt:
17:30 - 18:30
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
eventbrite.co.uk/e/citizenm-talks-women-in-art-tickets-91633954625?aff=ebdssbdestsearch

Sted

citizenM
H.C. Andersens Boulevard 12
Copenhagen, 1553
Se Sted hjemmeside