FAQ

Planlæg dit besøg

Hvornår er festivalen?

Festivalens løber d. 31. januar – 23. februar kl. 17.00-22.00.

Nogle installationer har lidt længere eller kortere tændingstid.

Kort og App

 

App
Under festivalen kan du bruge app’en Copenhagen Light Festival – Indenfor10Minutter. Her kan du se hvor værkerne er i forhold til hvor du selv er, læse og/eller høre om værker og kunstnere, slå ruter til og fra, eller find din egen vej i mellem værkerne.

Appstore
Google Play

Hvad koster Copenhagen Light Festival?

Copenhagen Light Festival er gratis og alle er inviteret! 

Skal jeg starte et bestemt sted?
Festivalen har ikke et fast startsted. Afhængig af hvert års festival vil værkerne og deres placering variere og deraf vil der typisk være et eller flere naturlige startsteder.
Parkering

Festivalen tilbyder ikke parkering. Find parkeringszoner og info om priser mv her: Parkeringszoner i København

Offentlig transport
Mange tog, metro og busser leder dig til festivalen i Københavns Indre By i februar, afhængig af hvor du kommer fra.

Festivalens værker er ikke placeret de samme steder hvert år, men altid primært i Indre By. Derfor vil det typisk være en mulighed at stå af på metrostationer som: Kongens Nytorv, Gammel Strand, Christianshavns Torv, Nørreport og Rådhuspladsen.
Se metroens linjer og mere info her

Find info om tog, bus og metro her

Planlæg din rejse på Rejseplanen her

 

Toiletfaciliteter
Se kort over Københavns offentlige toiletter her: https://www.kk.dk/toiletter
Kan jeg opleve Copenhagen Light Festival i bil?

Festivalen opleves generelt bedst til fods eller på cykel.

København er en kringlet by og flere af værkerne ligger på pladser o.lign., hvor der ikke er adgang for biler. Når det er sagt kan man selvfølgelig godt køre rundt og kigge lidt. Vi anbefaler at man tager turen på gåben, cykel eller lignende.

Handicap / brug af hjælpemidler
Lysinstallationerne ved Copenhagen Light Festival er som udgangspunkt placeret på Københavns offentlige gader og pladser, og er derfor generelt tilgængelige ad almindelige fortorv mv. Det kan forekomme at lysinstallationer er placeret steder hvor kørestole og el.lign. ikke har adgang, f.eks. ved trin op eller ned. Som udgangspunkt forsøger vi at placere installationerne på tilgængelige områder og med synlighed fra flere vinkler.

Lysinstallationerne ved Copenhagen Light Festival er ikke placeret de samme steder hvert år.

Bilister, der har handicapkort, kan parkere gratis på offentlige parkeringspladser i København. Se hvilke regler der gælder her.

Pris og billetter

Hvad koster Copenhagen Light Festival?

Copenhagen Light Festival er gratis og der skal ikke købes billet. 

Undgå falske billetter
Vi har desværre oplevet at falske facebooksider og -profiler tilbyder salg af billetter. Du skal ikke tage i mod dette og give dine kreditkortoplysninger videre. Copenhagen Light Festival er gratis og der er ikke salg af billetter.

Øvrige sprøgsmål

Hvad sker der med lysinstallationerne når festivalen er forbi?
Lysinstallationerne på festivalen er typisk udviklet, installeret og vedligeholdt af kunstnerne bag, og det er for det meste kunstnerne selv der ejer værket og derfor dem der tager værket både op og ned på festivalen, og opbevarer det.
Kan jeg købe festivalens plakater? (Merchandise)
Vi sælger ikke merchandise – endnu.
Hvor henvender jeg mig ang. fejl og ødelæggelser af en lysinstallation?

Det kan ske at et værk pludselig går ud, af forskellige årsager. Værkerne står udenfor i en relativt lang periode (3 uger), i en typisk meget kold måned. Det stiller særlige krav til teknikken bag en lysinstallation, og det kan ske at strømmen går i en periode.

Sjælendt sker det at en ledning el.a ødelægges. Hvis du ser et tilfælde som dette er du velkommen til at skrive til info@copenhagenlightfestival.org eller ringe +45 25556604.

Kunstnerne, værter og festivalen selv holder løbende øje med værkerne, og at alt er som det skal være.