Praktikant til produktions- og projektledelse efteråret 2025
Ansøgningsfrist 28. april
Bliv en del af holdet bag den festival, der lyser København op i årets mørkeste måned. Som praktikant hos Copenhagen Light Festival i efteråret 2025 får du indsigt i det kunstneriske og praktiske maskinrum bag en international kulturfestival. Du bliver en nøgleperson i planlægningen af alt fra lysinstallationer og kunstnerkontakt til logistik og koordinering.
Du indgår i et lille, tæt arbejdende sekretariat, hvor vi løfter opgaverne i fællesskab – fra programudvikling og tilladelser til produktion og afvikling.
Praktikken giver dig konkret erfaring med projektstyring og kulturarbejde i det offentlige rum. Du får indblik i kunstnerisk samarbejde, teknisk koordinering og informationsstyring – og mulighed for at udvikle dine kompetencer på tværs af fagligheder. Du får ansvar, netværk og noget solidt at skrive på CV’et.
Dine opgaver kan bl.a. være:
- Kontakt og koordinering med kunstnere, teknikere og samarbejdspartnereIndsamling og strukturering af materiale om værker, kunstnere og placeringer
- Udarbejdelse af ansøgninger og indhentning af relevante tilladelser
- Assistance til projektkoordinator
- Logistik og praktisk koordinering – herunder stedbesigtigelser, transport og walk- throughs
Vi forestiller os, at du…
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse
- Har mod på at arbejde i et lille og dynamisk team
- Er struktureret, proaktiv og har lyst til at tage ansvar
- Danske sprog kunstskaber er ikke et krav
Fremhæv gerne, hvis du har …
- Teknisk forståelse fx kendskab til lys, lyd eller AV-udstyr
- Kendskab til databehandling og informationsstyring fx Google Workspace eller flair for at organisere store mængder data og holde styr på detaljer.
- Erfaring med at sætte infomateriale eller præsentationer op i fx Canva, PowerPoint eller lignende.
Ansøgning
Send en kort ansøgning og dit CV til info@copenhagenlightfestival.org – fortæl os, hvornår din praktikperiode løber.
Deadline: Mandag d. 28. April
Praktikstart: August eller september 2025
Praktikken er ulønnet
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Dorte Burmester Wium på dorte@copenhagenlightfestival.org
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Copenhagen Light Festival
Copenhagen Light Festival er en årligt tilbagevendende kunst- og kulturfestival, der lyser København op i vintermørket. Næste udgave finder sted fra 31. januar til 23. februar 2026.
Festivalen præsenterer et kurateret program med lysinstallationer skabt af både etablerede og nye kunstnere fra ind- og udland. Værkerne bruger byens arkitektur som lærred, spænder over alt fra Indre By til Amager og er gratis og åben for alle.
Copenhagen Light Festival er en non-profit forening, drevet af et lille, passioneret sekretariat og et stort netværk af samarbejdspartnere. Festivalen har siden 2017 udviklet sig til at være en af byens vigtigste kulturelle vinterbegivenheder – tilgængelig for alle og gratis at opleve.