Skattejagt & Drømmenat
Gratis oplevelser for eventyrlystne sjæle
Lys-skattejagt
Find lyset og vind en skat
Er I klar til en episk lysmission? Udstyret med festivalens app kan børn og familier begive sig ud på en lys-skattejagt, hvor 15 lysværker skal findes! Finder I dem alle, venter en lille, velsmagende belønning – perfekt til at fejre en vellykket jagt!
📍 Rundt i byen – brug festivalens app
Sådan deltager I: Download festivalens app og gå på jagt!
Drømmenat
Træd ind i en levende nattehimmel
Hvad hvis nattehimlen kunne sænke sig ned til os? Drømmenat forvandler det gamle Brønshøj Vandtårn til en sitrende, interaktiv drømmeverden, hvor 30 lysende skyer svæver over jer. Når I bevæger jer gennem rummet, forandres lyset og musikken omkring jer – som om natten selv reagerer på jeres tilstedeværelse.
Bonusinfo: Fra Tårnet på Filmtaget stråler Green Beam i to retninger, og på en klar dag, kan I se lysværket på Øresundsbroen. Brug også endelig Cinematekets toiletter eller få en lun pause i cafeen.
Når I alligevel er ved Cinemateket, kan I også lege på Filmtaget legplads eller i FILM-X, hvor børn og voksne kan lege filmmagere! I weekender og ferier hjælper FILM-X guider fra kl. 11-14.
Doppler
Robotøjne, lys og lyd
Cool faktor: Teknologien bag robotters “syn”
En interaktiv lys- og lydinstallation, hvor lys og spejle reagerer på jeres bevægelser! Doppler er inspireret af den teknik, robotter bruger til at “se” os mennesker. Når I går tæt på, ændrer lyset og spejlene sig, som om værket kigger tilbage på jer.
📍 Filmtaget på Cinemateket
Closer to You
En lysende sofa til en lille pause
Cool faktor: En skulptur, der er designet til leg og nærver
På Sankt Annæ Plads står en sofa og lyser – bogstaveligt talt. Closer to You inviterer jer til en pause .. eller en klatretur. Den er skabt i varmt LED-lys og er ikke bare til pynt – den er til at sidde i, lege med og nyde.
The Wave
Gå igennem en portal af lys
Cool faktor: Inspireret af Nobelpris-vindende videnskab
The Wave er en klassiker, der er tilbage i en ny version! De ikoniske trekantede lysporte lyser op i takt med jeres bevægelser og skaber en sanselig rejse gennem lys og lyd. Et sted, hvor man kan løbe, lege og faktisk nærmest ikke undgå at få et godt billede.
Aura
Se dine følelser i farver
Cool faktor: Et spejl, der læser følelser
Aura er et magisk spejl, der registrerer ansigtsudtryk og oversætter dem til farver. Er du glad? Så skinner lyset varmt gult. Eftertænksom? Så bliver det blå. Perfekt til børn, der elsker at lave skøre ansigter – og se dem blive til lys!
📍 Nyhavn
Bonusinfo: Tag et billede i Nyhavn med de farverige huse i baggrunden – eller hop på en guidet Copenhagen Light Festival kanalrundfart.
Bonusinfo: Tag en pause på BLOX EATS, hvor I kan få varmen eller en bid mad med udsigt over havnen. På den anden side af BLOX, ud mod vandet, står værket InBloom.
AJ VANA BE
Badekar bliver til lysende leg
Cool faktor: Genbrugte badekar får nyt liv – og du må lege med dem!
Hvordan føles det at stå midt i et kunstværk? AJ VANA BE forvandler gamle badekar til en stor lysinstallation, hvor I kan gå ind i karene, eksperimentere med lyset og opleve værket på jeres egen måde. Det er sjovt, skørt og en helt ny måde at bruge et badekar på!
📍 BLOX
Ethereal Impressions
Træd ind i et lysshow
Cool faktor: Psykedeliske farver, der følger efter dig
Ethereal Impressions forvandler jorden under jer til en levende skærm af lys og farver. Gå, løb, dans – og se, hvordan jeres bevægelser skaber nye mønstre og følger efter jer. Og her er en udfordring: prøv om du kan løbe fra mønsteret.
📍 Osramhuset
Bonusinfo: Lige ved siden af, kan I opleve tre andre værker fra ITU.
CUMULU3 – Ånd på vandet og skab lys
Cool faktor: Dine åndedrag skaber lys under vandet
I CUMULU3 bliver jeres åndedrag til en del af kunstværket! Pust luft ind i de lysende slanger, og se, hvordan farveskiftende bobler langsomt vokser frem under vandet, som en drømmende undervandsverden. Hver gang I puster, vokser de lysende skyer og danner mønstre, der kun eksisterer i et kort øjeblik, før de forsvinder igen.