Copenhagen Light Festivals bidrag til vinteren er muliggjort takket være fondene. Deres støtte gør det muligt at skabe lysinstallationer i høj kvalitet for alle – på tværs af alder, kultur og baggrund.

Mens festivalens daglige drift finansieres af Københavns Kommune, er de store værker, der lyser byens mest synlige steder op, ofte støttet af fonde. Disse installationer tiltrækker hvert år hundredtusinder af besøgende, løfter blikket, vækker nysgerrighed og bringer lys ind i vintermørket.

Med 400.000 besøgende, over 50 millioner omtaler på sociale medier og mere end 600 millioner tv-seere sidste år er festivalens rækkevidde betydelig – og det skyldes i høj grad fondenes tillid og generøsitet.

Vi er dybt taknemmelige for deres støtte, som sikrer den høje kunstneriske kvalitet, alle kan glæde sig over.