Drømmenat (event)
af: Eventyvene & MUTE Crew
14-16. februar og 21-23. februar 2025.
Kl. 17-21.
Træd ind i en sitrende, interaktiv nattehimmel af lysende skyer og dragende musik. Eventyvene og MUTE Crew åbner dørene til en drømmeverden i Brønshøj Vandtårn under Copenhagen Light Festival 2025.
Vandtårnets majestætiske søjlerum transformeres til et legende, liminalt univers, hvor himlen selv synes at synke ned til os, mens vi vandrer rundt og får rummet til at transformere sig i vores tilstedeværelse.
Mørket brydes i et dansende lysspil af projektører og tåge i loftet, mens store, lysende skyer former en drømmende, indendørs nattehimmel til eventyrlige toner – en atmosfære, der taler til både det legende og det refleksive sind. En filmprojektor viser samtidig humoristiske drømmefilm på én af skyerne, der agerer lærred. I dette indendørs himmelrum kan publikum vandre frit, mens vi for en stund lader magien leve i os.
Her kan man tage sig tid. Her er der bænke med tæpper og varme drikke til at forlænge oplevelsen i vinterkulden, mens det illuminerede loft over os flakker i takt med Nikolai Linden-Vørnles specialkomponerede lydbillede, der væver toner af lys, længsel og fantasi ind i rummet. Velkommen i en drømmenat.

Arrangører
Eventyvene består af fem kulturskabere fra teater- lyd- og improvisationkomikscenen, der er bundet sammen af en kæmpe kærlighed til fortællingen og det håbefulde rum. I samarbejde med lysduoen og eventkonstallationen MUTE Crew udformer de installationen Drømmenat som et velkommende, æstetisk øjeblik. Et himmelrum med til refleksion i dansen mellem lys og mørke.
Kort over hele festivalen
Åben i Google Maps