Praktik efterår 2025

Kommunikationspraktikant til efteråret 2025

Ansøgningsfrist 28. april

Bliv en del af holdet bag den festival, der lyser København op i årets mørkeste måned. Som kommunikationspraktikant hos Copenhagen Light Festival får du erfaring med at skabe levende, visuel og engagerende kommunikation – fra indhold til eksekvering. Du bliver en vigtig del af forberedelserne til næste udgave af festivalen.

Du bliver en del af et lille sekretariat, hvor vi arbejder tæt sammen om at planlægge og formidle festivalens program, kunstnere og værker. Du kommer til at løse opgaver inden for både strategisk og praktisk kommunikation – og du får mulighed for at afprøve dine ideer og få dem ud i verden.

Dine opgaver kan bl.a. være:

  • Indsamling, strukturering og opdatering af materiale om værker, kunstnere og placeringer
  • SoMe: Planlægning og produktion af indhold samt dialog og engagement
  • Opdatering af hjemmeside og nyhedsbreve – tekstproduktion og opsætning.
  • Svare på infomail og -telefon
  • Sprog og tilpasning – oversættelser og tilretning af tekster på dansk og engelsk.

Vi forestiller os, at du…

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse.
  • Har blik for modtageren, og tager dig tid til at læse korrektur og tjekke fakta en ekstra gang.
  • Har lyst til at lære og tage ansvar – også selvom det er første gang, du prøver det i praksis.
  • Er komfortabel med både dansk og engelsk.

Fremhæv gerne, hvis du har…

  • Brugt sociale medier aktivt – fx deler indhold på din egen Instagram og har blik for, hvad der virker.
  • Erfaring med simple grafiske værktøjer som Canva eller redigering af billeder og tekst til digitale platforme.
  • Været i kontakt med samarbejdspartnere, kolleger eller kunder via mail og telefon – eller er tryg ved at prøve det.

Ansøgning

Send en kort ansøgning og dit CV til info@copenhagenlightfestival.org – husk at angive, hvornår din praktikperiode løber.

  • Deadline: Mandag d. 28. april
  • Praktikstart: August eller september 2025
  • Praktikken er ulønnet

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Dorte Burmester Wium på dorte@copenhagenlightfestival.org.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Om Copenhagen Light Festival

Copenhagen Light Festival er en årligt tilbagevendende kunst- og kulturfestival, der lyser København op i vintermørket. Næste udgave finder sted fra 31. januar til 23. februar 2026.

Festivalen præsenterer et kurateret program med lysinstallationer skabt af både etablerede og nye kunstnere fra ind- og udland. Værkerne bruger byens arkitektur som lærred, spænder over alt fra Indre By til Amager – og er gratis og åbne for alle.

Copenhagen Light Festival er en non-profit forening, drevet af et lille, passioneret sekretariat og et stort netværk af samarbejdspartnere. Festivalen har siden 2017 udviklet sig til at være en af byens vigtigste kulturelle vinterbegivenheder.