Doppler

Doppler

Af: Søren Lyngsø Knudsen

Doppler er en interaktiv lys- og lydinstallation, der leger med bevægelse, skygge og lyd.

Værket består af tre transparente akrylsøjler med roterende spejlpaneler og lyskilder, som reagerer på beskuerens tilstedeværelse.

På Filmtaget skaber installationens dynamik en konstant skiftende oplevelse, hvor lys og lyd forenes i et hypnotisk spil, der inddrager både omgivelser og publikum til Copenhagen Light Festival 2025.

Værket har aldrig været vist før, derfor er billederne blot en visualisering. Vi må vente på de rigtige billeder til værket er bygget færdig.

Filmtaget v. Cinemateket

Åben i Google Maps

Søren Lyngsø Knudsens 'Doppler' Copenhagen Light Festival 202_Cinemateket_Filmtaget

Om kunstneren

Søren Lyngsø Knudsen er en dansk kunstner, der udforsker samspillet mellem lyd og visuel kunst.

Med en baggrund i elektronisk musik og en passion for teknologi skaber han immersive værker, der inviterer til interaktion. Hans installationer, som fx “Doppler”, forvandler lyd til lys og former til oplevelser, hvor beskueren selv bliver en del af værket.

Søren skaber en sanselig dialog mellem rum, tid og teknologi.

Tak til

fonde & sponsorer