WHITE BEAMS

ADVENTSKIRKEN

Adventskirken (Sallingvej 90, Vanløse) blev opført af arkitekt Erik Møller under navnet ”Ungdommens kirke” og skulle være et fyrtårn for moderne kirkebyggeri. Den stod færdig 3.september 1944 – midt i krigens mørketid – og fik et navn, der skulle holde HÅBET op: Advent – Herren kommer! Der skulle tændes et LYS i mørket, og sådan har Adventskirken både gennem mørke og lyse tider sat fokus på at Lyset overvinder mørket i vore liv.

Adventskirken fik i 2000 en altervægs udsmykning - skabt af Elle-Mie Ejdrup Hansen, som bl.a. er kendt for sine laserlys installationer: ”Linien – Lyset” og ”Fredsskulptur 1995” langs den Jyske Vestkyst i forbindelse med 50 året for Danmarks befrielse. Værket i Adventskirken hedder ”Af jord…” og er skabt på to store lærreder, der er udsmykket med naturlige jordmaterialer, som symbol på håbet i det kristne begravelsesritual: ”af jord er du kommet, til jord skal du blive, men af jorden skal du igen opstå”.

Adventskirken, som i øvrigt er en lokal Folkekirke er altid oplyst med projektør på altervæggen og kan udefra ses ved indfaldsvejen Jyllingevej og krydset Sallingvej-Bellahøjvej. Det var arkitektens ønske, at kirken skulle ligge midt i et trafikknudepunkt og dermed være både synlig og delagtig i livet uden for kirkens mure. Dette har i øvrigt altid været et kendetegn for Adventskirken, der med sit engagement i både sociale og kulturelle aktiviteter har taget aktiv del i samfundsrelevante udfordringer. 

Kirken vil under Lysfestivallen holde åbent og der vil være mulighed for besøg både til ”åben-hus” arrangementer i det stemningsfyldte kirkerum, samt til særlige koncert og event-arrangementer, der vil blive offentliggjort på de sociale medier.

Erik Meier Andersen, sognepræst ved Adventskirken

Læs mere her

AMAGER BAKKE

Amager Bakke tjener to vigtige formål. For det første løser kraftværket et betydeligt samfunds­mæssigt miljøproblem ved at omdanne restaffald til el og varme til københavnerne. For det andet inviterer bygningen lokalsamfund og besøgende tæt på en verden, som normalt er lukket, gemt eller ukendt. På Amager Bakke kan du fornemme og se, hvad der sker med affaldet i din affaldsbeholder efter den er blevet tømt. For hvordan kan man få folk til at handle mere ansvarligt, hvis de ikke kan se eller forstå konsekvenserne af deres handlinger?

Amager Bakke har siden indvielsen i 2017 udviklet sig til at være et af Københavns vartegn.

Bygningens arkitektoniske ydre tegnet af BIG er blevet verdenskendt. Lokalsamfundet og andre interesserede kan gratis indtage den 17.000 m2 store tagpark hos Copenhill, hvor man kan stå på ski, vandre og løbe. Med mere end 300 træer og 7.000 buske tilbyder tagparken et rum for biodiversitet og et vildt landskab, som kalder på udforskning og leg. Klatrere kan klatre på Europas højeste klatrevæg på bygnings yderside.

 

I bygningens indre driver ARC verdens reneste og mest sikre affaldsenergianlæg. Det er her, at hovedstadens ikke-genanvendelige restaffald bliver omdannet til el og fjernvarme til op mod 90.000 københavneres årlige forbrug. Røgen fra forbrændingen bliver renset for skadelige stoffer, så der stort set kun kommer vanddamp og CO2 ud af skorstenen. Det er en god nyhed for luftkvaliteten og borgerne i hovedstadsområdet. Og det langsigtede mål er også at fjerne stort set al CO2 fra røgen med såkaldt CO2-fangst, og dermed gøre bygningen til en vigtig brik i den grønne omstilling.

 

Læs mere om affaldsenergianlægget på indersiden af Amager Bakke her.

Læs mere her

NORDBO

 

“However you define ‘cool’, Nørrebro has it”. Sådan skrev Time Out i 2021, da de kårede Nørrebro til verdens mest cool nabolag. Og næsten uanset, hvor du befinder dig på ydre Nørrebro, kan du se Nordbro trone i horisonten.

Byggeriet består af seks punkthuse samt et boligtårn, der med sine 29 etager og godt 100 meter fremstår som et vartegn for Nørrebro. Et vartegn med en dynamisk og levende facade, der er designet til at mindske kraftige vindstød og give bygningen karakter og liv.

Nordbro er en tilføjelse til Københavns karakteristiske skyline med tårne og spir, og på 29. etage findes en af byens højeste udsigtsplatforme med offentlig adgang. Det er netop en del af visionen for Nordbro, at alle kan få glæde af kigget ud over vores smukke by. Navnet Nordbro er en direkte oversættelse af Nørrebro, og hylder en levende, farverig bydel, der altid inspirerer resten af København med sit udsyn, mod og åbenhed.

En bæredygtig helhedsvision

Danica Ejendomme står bag Nordbro, der stod færdigt i 2018. Det er tegnet af Arkitema, men også udviklet i tæt samarbejde med Københavns Kommune, byrums- og vindspecialister samt med input fra unge studerende. Bygningen huser nemlig mere end 700 lejligheder til studerende og gæsteforskere, samt dagligvarebutik og mindre erhvervslejemål.

Visionen for Nordbro er, at tilflytningen af studerende skal hjælpe med at skabe diversitet og liv i bydelen. Og så er fællesskab i højsædet – på alle etager er der fælleskøkken og opholdsrum, ligesom der er tagterrasser, læsesal, festlokaler, lounge og meget mere.

Nordbro er en bæredygtig helhedsvision, som løfter ydre Nørrebro. Bydelen er i rivende udvikling, og Nordbros moderne lejligheder med fokus på fællesskabet bidrager til en blandet beboersammensætning i kvarteret.

Nordbro er lige her, hvor Nørrebro begynder og ender. Her er puls og pauser. Udsigt og indblik. Det er her, vi bygger bro.

Læs mere her

Hjemmeside

Facebook

Arkitema arkitekter

Livet i et højhus

BRØNSHØJ VANDTÅRN

På et af byens højest beliggende punkter finder man en 34 meter høj i in situ-støbt bygning – et pionerværk i jernbeton, der engang distribuerede københavneres drikkevand. Et vartegn for bydelen og et væsentligt bidrag til horisontlinjen i byen med de skønne tårne. 

Brønshøj Vandtårn blev bygget i 1928 og var en del af Københavns vandforsyning 1930- 2011 Det i dag fredede vandtårn er et af de tidligst gennemførte funktionalistiske bygningsværker tegnet af arkitekten Ib Lunding under stadsarkitekt Poul Holsøe. 

Indenfor møder du en visuelt imponerende søjlesal med en jernspindel trappe i midten, der stiger op igennem hele bygningen. I toppen af tårnet er der en ubenyttet tekniketage, en kæmpe vandtank og fra tagets top byens bedste 360-udsigt over Storkøbenhavn. Her arbejder lokale borgere for etablering af cafe, et udstillingsrum og en udsigtsplatform.

Brønshøj Vandtårn blev en del af københavnernes kulturforsyning i 2019, da vandtårnet blev indviet som kulturhus under Københavns Kommune. Et kulturhus med op til 40 sekunders efterklang på de dybeste toner. En katedral for lys- og lydnørder, en upudset rå betonramme for et stigende antal kunstnere, der ønsker sig noget andet end det, som et traditionelt spillested eller et udstillingsrums hvide kube tilbyder. 

Vandtårnet har lagt rum og efterklang til alt lige fra the-ceremonier og ambientmusik til black metal, avantgardemusik, samtidskunst, nycirkus, vokalmusik, opera, teater og arkitekturudstillinger. Altid skabt sammen med Københavns mange kulturskabere og kulturaktører fra ind-og udland, der har forelsket sig i den unikke ramme. Brønshøj Vandtårn er i dag mere end et pejlemærke i bydelen. Tårnet er blevet et mødested og en del af hovedstadens kulturelle infrastruktur. Det er blevet et sted for totaloplevelser, hvor lyd, lys, krop og arkitektur altid mødes på en særlig måde. 

Hver vinter oplyses tårnet i vintermørket og lige nu kan du med den interaktive lysinstallation “Brønshøjlys" få tårnet til at lyse op i mørket med din telefon. 

Vandtårnets historie kort: 

1928-1930: Vandtårnet opføres, som afløser for et ældre vandtårn (Arkitekt: Ib Lunding under stadsarkitekt Poul Holsøe)
1930: Brønshøj Vandtårn indvies

1999: Vandtårnet tages ud af Københavns Vandforsyning 

2000: Vandtårnet fredes og står tomt

2011: Vandtårnet tages i brug til enkeltstående kulturarrangementer, herunder ”Vandklang” arrangeret af Peter Rønn Musikoplevelser

 

2011: Brønshøj-Husum Lokaludvalg beslutter at arbejde konkret og politisk for at Vandtårnet skal finde ny anvendelse som kultursted 

2015: Københavns Kommune tilbagekøber grund og tårn fra Hovedstadens Forsyningsselskab.


2017 - 2018: En række fysiske forandringer af adgangsveje gennemføres, så der kan gives permanent tilladelse til at anvende vandtårnet til offentlige arrangementer

2019 Foreningen Brønshøj Vandtårn stiftes

2019: Brønshøj Vandtårn indvies som officielt kulturhus af Københavns Kultur- og Fritidsborgmester

2020: Kultur -og Fritidsforvaltningen i Brønshøj Husum overtager administrationen af bygningen

Læs mere her

Hjemmeside

Facebook 

GRØNTTORVET VALBY

Det gamle Grønttorv i Valby var i flere årtier et centralt handelssted for frugt-, grønt- og blomsterhandlere. De seneste år har stedet forvandlet sig til en moderne, mangfoldig og grøn bydel, hvor 3.000 familier i dag har etableret sig.

Urban gardening er populært i de spirende væksthuse, der er omhyggeligt placeret på bygningernes tage og i de mange hyggelige gårdrum. Grønttorvsparkens design og indretning er omhyggeligt udtænkt, så der er plads til ophold og aktiviteter for beboere i alle aldre.

Hvis du vil opleve Copenhagen Light Festival på Grønttorvet, så se hvordan strålerne rammer Verbena Hus Tårnet, der er et af Grønttorvets fire tårne.

I hele Storkøbenhavn kan du komme til og fra Grønttorvet via nærliggende grønne cykelstier. Du kan også tage offentlig transport - for kun få minutters gang fra Grønttorvet finder du S-tog-stationerne Vigerslev Allé St. og Ny Ellebjerg St.

 

Læs mere her

Hjemmeside

Instagram


Facebook

Grønttorvet byggeprojekt

Dansk Arkitektur Center

B&W Hallerne

Danmarks historiske position som skibsbygger- og søfartsnation har naturligt sat sit fysiske præg på hovedstaden. København er grundlagt med adgang til søens vigtige transportveje, og skibsværftet Burmeister og Wain - kaldet B&W - beliggende på Refshaleøen var i mange år en af byens vigtigste industrivirksomheder med stor politisk indflydelse, omend virksomhedens økonomi flere gange var vanskelig.

 

De store B&W haller på Refshaleøen afspejler en vigtig del af fortællingen om København som havne- og industriby. Stedet er som sådan typisk for teknologiudviklingen med løbende tilpasning til nye produktionsformer, arbejdsprocesser osv. B & W var en af de betydeligste arbejdspladser for lønarbejdere, særligt på smedeområdet. 

 

Omkring 2. Verdenskrig blev der indført en ny svejseteknik på B&W, som resulterede i bygning af skibe på en helt ny måde; det såkaldte sektionsbyggeri. Dette betød at produktionen kunne foregå indendørs i store haller indtil sektionerne skulle samles. Denne metode har sat sit tydelige spor i bebyggelsesstrukturen på Refshaleøen i form af de enorme haller. 

 

Den såkaldte stållinje, som er den nye produktionsmetodes proceslinje, kan stadig ses i bebyggelsesstrukturen. Stållinjen går fra havnesiden ned gennem skibsbyggerianlægget, gennem skærehallerne til sektionshallerne og ned gennem kransporene og ud til tørdokken på det opfyldte areal. 

 

Siden B&W’s konkurs i 1996 har Refshaleøens Ejendomsselskab drevet de udtjente værftsarealer og tilhørende bygninger som udlejningsvirksomhed med en stribe visionære aktører inden for blandt andet musik, gastronomi, idræt, kunst og håndværksproduktion som lejere. De er i dag med til at gøre Refshaleøen til en af Københavns mest populære destinationer.

 

Læs mere her

Historisk Atlas

VisitCopenhagen

Byvandring.nu

Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Urban High Roping

Copenhell musikfestival

Paintball

Billeder med snevejr:Janus Engel for Refshaleøens Ejendomsselskab




GRUNDTVIGS KIRKE

Grundtvigs Kirke er bygget til minde om N.F.S. Grundtvig og dens oprindelige navn var Grundtvigs Minde-Kirke.

Bygmesteren var arkitekten Peder Vilhelm Jensen Klint (1853-1930). Jensen Klint døde inden kirken blev opført og hans søn arkitekt Kaare Klint (1888-1954) overtog efter faderens ønske fuldførelsen. Kaare Klints søn Esben Klint (1915-69) har stået for de sidste arbejder på kirken.

Grundstenen blev lagt på Grundtvigs fødselsdag den 8. september 1921. I første omgang opførte man tårnet, der 11. december 1927 blev indviet som midlertidig kirke, kaldet Tårnkirken, for det nyoprettede Bispebjerg Sogn.

 

Foråret 1928 blev bygning af krypt og hovedskib påbegyndt. Hele kirken stod færdig til indvielse den 8. september 1940.

Den danske landsbykirke er Grundtvigs Kirkes moder, siger Jensen Klint. Til murene er anvendt en almindelig hvid-gul mursten, der er brændt af ler fra den danske muld på teglværkerne i Blovstrød og Ruds Vedby. Det særlige 10-stens forbandt, der giver murværket sin rolige flade, er tegnet af Jensen Klint. Taget er rødt tegl.

Lige så åbenbar er slægtskabet med den gotiske købstadskirke og dens store europæiske ane, katedralen. Dels i den monumentale størrelse, dels i lys og himmelstræb i søjler, hvælv og vinduer.

Også i målforhold og proportioner følger kirken gotikkens principper. Inspireret af Platons metafysik over Augustins kunstfilosfi interesserede den gotiske arkitektur sig for "de rette mål" i rumforhold og geometriske figurer. I det smukke og harmoniske findes også det sande og guddommelige.

At Jensen Klint var dybt præget af Grundtvig og den grundtvigske bevægelse spejles også i hans værk.

"Jensen Klints Grundtvigskirke har Symbolets Klarhed og Kraft. I Forhold og Form er den Bygning Grundtvigs Billede. Bredden og Stigningen, Uroen, Fremspringene og Helhedens Harmoni - alt er Grundtvig, Præsten, Skjalden, Seeren" (Valdemar Rørdam 1924).

Kirken forener det jordnære, folkelige med det lyse og himmelstræbende i venlig vekselvirkning, sådan som det er kernen i Grundtvigs tanker.

Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord 

som det, jeg ville ej med konger bytte,

opklaret gang i ædle fædres spor

med lige værdighed i borg og hytte,

med øjet, som det skabtes, himmelvendt,

lysvågent for alt skønt og stort herneden,

men med de dybe længsler velbekendt,

kun fyldestgjort af glans fra evigheden

Grundtvig 1839 fra "Aabent Brev til mine Børn"

Kirken i tal

Udvendige mål: Tårnet er 49 m højt. Højden til tagryggen på midterskibet er 30 m. Total længde med våbenhus og kor er 76 m. Bredden med sideskibe er 35 m.

Indvendige mål: Højden af midterskibets hvælving er 22 m. Højden af sideskibenes hvælvinger er 14 m. Bredden af midterskibet er 10 m. Bredden af sideskibene er 5,5 m. Længden med våbenhus og kor er 70 m.

"Kirkestolen" er en klassiker i moderne dansk møbeldesign. Der er tegnet af Kaare Klint til Grundtvigs Kirke og til Betlehemskirken, som Kaare Klint stod for opførelsen af i perioden 1935-38. Stolen er i bøg med fletsæde.

Oprindeligt var der 1863 stole i kirken, fordelt på ca. 1500 i kirkeskib og kor, samt ca. 150 på pulpituret i hvert sideskib. I dag er pulpiturerne ikke tilgængelige. Efter en omrokering er der nu 750 stole, men ved særlige lejligheder vil der være ca. 1300 siddepladser.

 

Læs mere her

Hjemmeside

Dronefilm

VisitCopenhagen

Danmarks Kirker

DR KONCERTHUSET

DR Koncerthuset is the live concert venue of the Danish National Broadcasting Corporation (DR) and an architectural landmark of Copenhagen. Designed by the legendary French architect Jean Nouvel, the building provides the best modern acoustic and visual setting for concertgoers from all over the world as well as large-scale media productions.

When designing DR Koncerthuset, Jean Nouvel was inspired by Danish author Peter Høegh’s novel about Miss Smilla and the giant meteorite, which lands in a glacier. Thus, the characteristic monochrome blue surface of the building is contrasted by the warm and lively interior with the foyer as its core leading to four concert different concert halls and studios. At night, the outside of DR Koncerthuset comes to life with shapes, colours and vibrant projections which also appear on the inside walls.

DR Koncerthuset has four studios of which the biggest is the concert hall. 1800 seats in multi-level terracing surround the scene, which is in the middle of the hall. The amphitheatre structure is inspired by the Berlin Philharmonia, while the warm, golden colours of the hall have been carried over from the former DR Radio House. Behind the stage towers the organ, and the atmospheric indirect lighting by way of reflectors on the walls completes the elegant idiom of the hall.

Events at DR Koncerthuset range widely in terms of size and genre: from symphonic concerts and large scale pop and rock concerts in the large concert hall to jazz concerts, chamber music and much more in the three concert studios.

DR Koncerthuset is the home field of DR’s own orchestras and choirs: Danish National Symphony Orchestra, Danish National Vocal Ensemble, Danish National Concert Choir, Danish National Girls’ Choir, Danish National Choir School and DR Big Band. Together with guest performances by a wide range of Danish and international artists, the house is known to embrace a vast array of musical genres, always on the highest artistic level and in the best acoustic and technical framework.

In 2012, DR Koncerthuset was named one of the 10 greatest concert halls of the new millennium by the renowned British magazine Gramophone.

Said about DR Koncerthuset

“The most lusciously atmospheric auditorium in the world.”
The Independent, Jay Marrick

“It looks seductive and sounds terrific…Denmark doesn’t often produce world-beaters, but now it has one” The Telegraph, Ivan Hewett

“A beautiful resilient emotional sanctuary: a little corner of utopia in a world where walls are collapsing”
New York Times, Nicolai Ouroussoff

“Scandinavia is not known for great concert halls or opera houses. But Denmark now has a genuine showplace” Los Angeles Times, Marc Swed

TIVOLI

Tivoli har været trofast sponsor og støtte for København Lysfestival.

Københavns Tivoli er en forlystelsespark beliggende i centrum af København tæt ved Hovedbanegården. Haven er verdens næstældste af sin slags. Tivoli blev grundlagt af Georg Carstensen i 1843. Dørene blev åbnet 15. august. Havens areal er stort set det samme i dag som dengang. Tivoli er den mest besøgte turistattraktion i Danmark.

Den ene lysstråle fra Rådhustårnet rammer ind i Tivoli, fordi Tivoli repræsenterer bydelen "Indre By" ud af de 11 stråler ud til alle bydele af København.


Læs mere her

Hjemmeside

VisitCopenhagen

YouTube

TUNNELFABRIKKEN

Efter en gennemgående renovation af den fabrik, hvor tunnelelementerne der forbinder København med Malmø blev produceret, vil Tunnelfabrikken med dens 70.000m2 snart stå til rådighed som både arbejdsplads, beboelses- og kulturområde, med alt hvad der dertil følger af sociale, gastronomiske og kulturelle tilbud. Tunnelfabrikken vil udvikle sig med tiden alt efter dens indbyggeres ideer og behov. Centeret åbner sine døre i 2024.

 

Læs mere her