Polina Raiko-huset i Oleshky, Ukraine, var et ekstraordinært eksempel på naivistisk kunst, skabt af den selvlærte kunstner Polina Raiko. I en alder af 69 år, begyndte Raiko at male og brugte fire år på at forvandle sit hjem til et levende, håndmalet galleri, hvor alle overflader blev dækket af farverig og symbolsk billedkunst inspireret af lokale traditioner, religion og hendes egne oplevelser.
Raikos hjem og kunst forsvandt som følge af Kakhovka-dæmningens ødelæggelse, udført af russiske besættere den 6. juni 2023. Malerierne gik tabt på grund af langvarig kontakt med vand, hvilket har rejst alvorlige bekymringer om bevarelsen af Raikos unikke kunstneriske arv.
Til Copenhagen Light Festival 2025 planlægger Ukraine House i Danmark, i samarbejde med det hollandsk-ukrainske kulturcenter “Kastanje” og fotograf Kostyantyn Rudeshko, at forvandle sin unikke altan – en rektangulær prisme med skråt tag, der hænger ud over Københavns Havn – til en virtuel genskabelse af Polina Raikos hus. Dette giver københavnere og festivalens gæster mulighed for at opleve hendes bemærkelsesværdige kunstværker, som brutalt blev ødelagt af Ruslands krigshandlinger. Samtidig vil der være en udstilling i Ukraine House, der hylder Raikos arv.
Udstillingen vil indeholde fotografier af malerierne, arkivmaterialer, tekster, dokumentarfilm om huset og dets ødelæggelse samt en VR-tur.