#12 Sparks Will Fly
Af: Atopos med projekt GNIST & Studio Jakob Kvist
Velkommen til Sparks Will Fly – et lysende værk skabt af lærlinge fra Københavns Tekniske Skole i samarbejde med lyskunstner Jakob Kvist. Værket tager dig med på en rejse ind i lysets magi, hvor gnister, farver og refleksioner forvandles til kunst. Dette fængslende værk udfolder sig i og omkring en trailer, der er blevet forvandlet til et lysende kunstobjekt.
Havnegade 35
Åben i Google Maps

Om projektet
Dette lysværk er et samarbejde mellem den veletablerede lyskunstner Jakob Kvist og lærlinge fra GNIST, som uddanner sig til elektrikere, malere og smede på TEC (Technical Education Copenhagen), faciliteret af ATOPOS – en organisation, der forbinder tekniske studerende med kreative platforme for at skabe unikke oplevelser. Dette værk er derfor et stærkt eksempel på elevernes både tekniske og kreative evner.