Pressemeddelelse:
Copenhagen Light Festival gør sig klar i kulisserne
Mens dagene bliver kortere, og byen trækker vinterfrakken tættere om sig, gør Copenhagen Light Festival sig klar bag kulisserne - klar til igen at trække folk ud i gaderne og lyse mørket op.

Copenhagen Light Festival lyser mørket op fra 30. januar til 22. februar. Værk: Green Beam og Slør af Båll og Brand 2020.
Nye besøgstal viser stigning på 9% i februar – igen
Tal fra Danmarks Statistik, VisitDenmark og Wonderful Copenhagen viser nu, at hotelovernatninger og byens omsætning med Airbnb, caféer og andet stiger i februar. I februar var stigningen på hotelovernatninger alene 9 %, en fremgang der er startet efter COVID, hvor også festivalen for alvor brød igennem – både nationalt og internationalt.
“Vi er måske ikke helt det eneste, der sker, men det skader i hvert fald ikke byens attraktion, at der er også er noget smukt lys at se på i mørket i gaderne,” fortsætter Anders Kongshaug, der er medstifter og gennem mange år har markedsført Københavns events via tv-nyheder.
International medieomtale som en mega-event
Copenhagen Light Festival har siden begyndelsen fået betydelig international opmærksomhed – med gentagne indslag på Euronews, ARTE, CNN, BBC, Lonely Planet og Dezeen – og hundredvis af medieomtaler hvert år.
Fra julen og frem til medio marts bliver der registreret 52 millioner mentions på sociale medier af Copenhagen Light Festival, og på tv-nyheder over 800 millioner unikke seere på flere tusinde medier.
Det gør festivalen til en af de mest omtalte events i København – særligt i udlandet, hvor byen derved ses i nyt lys og beskrives på mange sprog – til stor gavn for brandingen af vinteren i København.
“Copenhagen Light Festivalen matcher Københavns branding, der i mange år har fremhævet balancen mellem det klassiske og det nye – innovation, design, humanisme og by-rum ,der skaber livskvalitet,” fortsætter Anders Kongshaug “Personligt synes jeg, at det særlige er, at vi her virkelig får vist selve byen og dens bygninger, cykelbroer og byrum”.

Lys i vintermørket gør København unik blandt verdens byer. Værk: Our Beating Heart af Studio Vertigo 2023.
Lys i mørket – også økonomisk
En gennemsnitlig hotelovernatning i København indbringer ca. 1.100 kr., og turisternes daglige forbrug ligger på 700–1.100 kr. – i alt 1.900–2.200 kr. pr. dag. Hertil kommer Airbnb og de mange expats, der uanset sprog kan nyde lysværkerne.
Alene stigningen på 3% fra 6 % i januar til 9 % i februar betyder 100–120 mio. kr. i omsætning.
Der er over 400.000, der går langs ruterne fra slutningen af januar og gennem de tre uger af februar, hvilket inkluderer vinterferien.
Stromma, der driver kanalrundfarten, sætter hvert år ekstra både ind for at imødekomme den stigende interesse for at se værkerne langs kajen fra vandsiden og 86% siger i en måling, at de vil se den nye festival næste år.
“Festivalens kurator-udvalg har aldrig haft så mange ansøgninger fra lydkunstnere i hele verden”, fremhæver Anders Kongshaug, “og vi ser generelt eksempler på flere besøgende fra udlandet, der kan se festivalen, uanset sprog”

Københavns byrum bliver en attraktion under Copenhagen Light Festival. Værk: Knips af Mads Vegas 2023.
Styrker lyset i centrum i 2026
Det øgede antal besøgende skaber behov for flere lysinstallationer i centrum.
Festivalens tre kuratorer og sekretariat ligger fremadrettet vægt på at lave en tydelig rute langs kanalen i indre by og dens nærmeste by-rum, hvilket primært kan lade sig gøre pga. fonde og enkelte aktørers bidrag til Q1 i København.
“Vi får flotte værker på langs kajen ved Refshaleøen, Ofelia Plads, Nyhavn og langs kajen til Christiansborg, BLOX, Højbro Plads og ved Nikolaj Kirke og Kgs. Nytorv” – en tur, der tager op til to timer at gå, se og læse om i app’en, der i år udkommer med lyd – og gå med på en guidet tur af eksperter i Strommas Kanalrundfart fra Nyhavn eller festivalens gåture med lys på.
I turist- og oplevelsesøkonomien taler man i disse dage om, hvordan vi kan give årets første måneder nyt liv – fra 1. januar til 1. april, det såkaldte Q1.
Her ser vi gerne, at folk hjælper med at lyse de grå, tomme gader op – med lys i vinduerne, og når de går rundt og ser på lysinstallationerne, måske endda med lys på tøjet.
Det kan virkelig gøre de mørke måneder til lysets måneder – og gøre København unik i forhold til mange andre byer.

Lys i vintermørket gør København unik blandt verdens byer. Værk: BÅD af Hans E. Madsen 2020.
Lys i lokalområder
“Det har en særlig effekt, når der pludselig står en lysinstallation i ens område, eller når folk kommer gående med lys på,” afslutter Anders Kongshaug.
“Vi værdsætter lokaludvalgenes støtte, der ikke blot bidrager til livskvaliteten – men også til omsætningen i lokalområdet.”
Den grønne laser bliver tændt fredag den 30. januar kl. 17 og slukket igen søndag den 22. februar kl. 22.
Kontakt
Head of Press/PR, Productions og foto:
Anders Kongshaug
M: anders@vnr.TV
T: (+45) 23 10 30 58