AAU X COPENHAGEN LIGHT FESTIVAL

Hvor: Matrikel 1, Gammel strand 28

Studerende ved Masteruddannelsen i Lysdesign på Aalborg Universitet har i år skabt en række lysværker der leger med vores synssans, udfordrer vores vante forestilling om farver og stiller spørgsmålstegn ved tiden vi lever i. Værkerne er udviklet særligt til Matrikel1’s vinduer med et ønske om at invitere beskueren ind til en nær oplevelse.

Conduction of blue

HVEM: Cristiane Manzolli (BR) Joanna Filipowska (PL) Kaja Glenne Lund (NO)
HVOR: Matrikel 1, Gammel strand 28
HVORNÅR: Kl. 17-23

Foto: The Galley (AAU), 2021

OM LYSVÆRKET
Lysværket Conduction of Blue er skabt ud fra et ønske om at eksperimentere med materialer og deres transparens og gennemskinnelighed, og det udforsker, hvordan vi kan modtage nye blå nuancer. Et fokusskift fra den gængse opfattelse, hvor overflader viser farveovergange og lys. I dette værk danner overfladen selv en ny farveovergang, hvilket skaber en ny karakter og ændrer opfattelsen af et billede, man har kendt på forhånd.

Formålet med at påføre krystalklar silikone på en akrylflade er at overmale lagene, indtil materialerne ligger side om side og skaber én masse med en bestemt fylde. To meget transparente materialer transmitterer og krydser lysovergangene, som er fokuseret på dem fra forskellige indfaldsvinkler.

Lysværket opfordrer festivalgæsterne til at stille flere spørgsmål om, hvordan alting hænger sammen. Det sker gennem at eksperimentere, tilføje nye elementer og understrege, at en uudtømmelig nysgerrighed skaber spændende resultater. Tilskuerens synspunkt forvandles yderligere med lys, når billedet brydes af et gennemsigtigt panel, som gør, at man ser den blå farveovergang fra forskellige vinkler.

OM KUNSTGRUPPEN
Cristiane Manzoll (født i 1986) er fra Brasilien og har en baggrund inden for arkitektur og boligindretning. Hun har arbejdet med arkitektonisk lysdesign i Italien og Danmark. 

Joanna Filipowska (født i 1994) er fra Polen og har en baggrund inden for arkitektur og de udøvende kunstarter. Hendes arbejde handler om at blande forskellige discipliner, senest i krydsfeltet mellem cirkustraditionen, den menneskelige krop og rumligt design.

Kaja Glenne Lund (født i 1974) er fra Oslo og har en bachelorgrad i Lighting Design (Lysdesign) fra Rose Bruford College i London. Hun har arbejdet som lysdesigner på teater- og danseforestillinger i Oslo og London.

TAK TIL
Matrikel 1

Nikolaj Dinesen for teknisk support

Elverpigernes Dans

HVEM: Aia Kragh, Yana Yun Lin, Julia Bromm (DK)
HVOR: Matrikel 1, Gammel strand 28
HVORNÅR: Kl. 17-23

Foto: The Galley (AAU), 2021

OM LYSVÆRKET
Værket består af forskellige typer af stof og plastmaterialer, som hænger i lag og bølger blidt i en brise, som frembringes af en ventilator. Der projiceres en video og farvet lys op på materialerne.

Konceptet er baseret på et gammelt dansk folkeeventyr, der fortæller historien om, at man ved daggry eller i skumringen kunne støde på elverpiger, der dansede i disen. Disse skabninger var farlige for mennesker, men de blev også set som naturens vogtere. De forsøgte at lokke ungersvende til at deltage i deres evige dans på engen, og hvis ofrene slap væk, blev de i stedet drevet til vanvid – ellevilde – af længsel. Ved første øjekast var elverpigerne underskønne, men kiggede man nærmere på dem, ville man opdage, at deres rygge var hule og rådne som udgåede træer.

Historien om elverpigerne er stadig vigtig i dag, da den fortæller os, at længslen efter skønhed og perfektion kan være fyldt med farer, særligt hvis vi ikke er i stand til at styre os selv. Vi glemmer alt om at beskytte naturen under vores jagt på perfektion og kontrol over omgivelserne, og i sidste ende vil vi ikke have andet tilbage end plast, der svæver i luften. Dette kunstværk er et forsøg på at lokke folk tæt på, så de kan tænke over alle de historier, der boede i naturen, før byens lys kom til verden.

OM KUNSTGRUPPEN
Aia Kragh (født i 1994) er en visuel kunstner og filmskaber med en bachelorgrad i digitalt design fra Aarhus Universitet. Hun har tidligere arbejdet med lys og farver i forskellige former i både film, design, installationer og fotografi. 

Yana Yun Lin (født i 1996) har en bachelorgrad i Interaktivt Design fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Yana har en passion for motion design og blandede medier, og hun elsker at kombinere analog og digital kunst. 

Julia Bromm (født i 1993) er i øjeblikket i gang med en kandidatgrad i Lighting Design (Lysdesign) hos Aalborg Universitet. Tidligere har hun arbejdet med lys gennem analogt fotografi.

TAK TIL
Matrikel 1

UROBORO

HVEM: Gabriele Zocchi
HVOR: Matrikel 1, Gammel strand 28
HVORNÅR: Kl. 17-23

Foto: The Galley (AAU), 2021

OM LYSVÆRKET
Lysværket Uroboro handler om <Rettidighed>, og det reflekterer over, hvordan vi i disse tider er så opslugt af hektiske opgaver, at vi hele tiden føler os i akut tidsmangel. Vi forsøger at leve i nuet, men der er så mange ting, vi ikke kan kontrollere. Dette lysværk søger at illustrere, at vi ikke skal tage noget for givet. Alt har en begyndelse og en afslutning. Hvert øjeblik er et resultat af modsatrettede kræfter, som forsøger at skabe ligevægt.

Værket består af et fysisk, håndbygget, cylinderformet artefakt, som er udført i paneler af krydsfiner. Et af de runde endestykker er skåret halvvejs igennem. Det gør det muligt at placere LED-bånd både indvendigt og på den synlige kant, som udsender hvidt lys og kan programmeres. LED-båndet, som sidder på den beskårne kant, dækkes af et stykke satin for at undgå den pixelerede LED-effekt. 

Uroboro ønsker at sende en subliminal meddelelse til beskueren, enten ved at stå på afstand og observere tidens uophørlige strøm, som repræsenteres af de to roterende lyskilder, eller ved at forsøge at fokusere på den tiltagende lysstyrke, som repræsenterer det tidsrum, vi mennesker har til rådighed, i forsøget på at undgå at blive opslugt af tiden selv.

Vil du helst lade dig fange, eller tager du tiden i egen hånd?

OM KUNSTGRUPPEN
Gabriele er født og opvokset i Milano og har en uddannelse som indretningsarkitekt fra School of Design hos Politecnico di Milano. I studietiden havde han mulighed for at udforske, opnå kompetencer og øge sin interesse for lys, både i forbindelse med fotografi – hans primære passion – og i 3D-renderingsverdenen.

Derefter arbejdede han for en række arkitektfirmaer i fem år for at udvikle sine evner omkring designprocessen, og under forløbet fik han også en dybere personlig interesse for lyssætning.

TAK TIL
Matrikel 1

Nikolaj Dinesen for teknisk support

Colorblindness

HVEM: Cristiane Manzolli (BR) Joanna Filipowska (PL) Kaja Glenne Lund (NO)
HVOR: Matrikel 1, Gammel strand 28
HVORNÅR: Kl. 17-23

Foto: The Galley (AAU), 2021

OM LYSVÆRKET
Colorblindness består af mange forskellige genbrugsstoffer, som er vævet sammen i et patchwork af forskellige størrelser og farver, der oplyses af to forskellige lyskilder. Lyset skifter langsomt farve, og det påvirker vores opfattelse af materialernes oprindelige farver.

Den primære inspiration til dette lysværk er, hvordan forskellige arter ser og opfatter farver. Det udforsker, hvordan vi hver især opfatter farver som mennesker. Dette eksperiment har mange lag, og det er designet omkring mange af lysets centrale aspekter, som relaterer til spørgsmålet “hvordan opfatter vi farver?”.

Interaktionen mellem energikilden (lys) og det modtagende materiale (reflekteret lys) danner en unik kombination, og resultater er, at hver eneste lille ændring har indflydelse på det opfattede billede. København er en by, som altid forandrer og udvikler sig, og det samme gælder for oplevelsen af dette kunstværk.

OM KUNSTGRUPPEN
Cristiane Manzoll (født i 1986) er fra Brasilien og har en baggrund inden for arkitektur og boligindretning. Hun har arbejdet med arkitektonisk lysdesign i Italien og Danmark. 

Joanna Filipowska (født i 1994) er fra Polen og har en baggrund inden for arkitektur og de udøvende kunstarter. Hendes arbejde handler om at blande forskellige discipliner, senest i krydsfeltet mellem cirkustraditionen, den menneskelige krop og rumligt design. I løbet af de sidste ti år har hun arbejdet og optrådt i Europa, Mellemøsten, Sydamerika og USA. 

Kaja Glenne Lund (født i 1974) er fra Oslo og har en bachelorgrad i Lighting Design (Lysdesign) fra Rose Bruford College i London. Hun har arbejdet som lysdesigner på teater- og danseforestillinger i Oslo og London.

TAK TIL
Matrikel 1

Nikolaj Dinesen for teknisk support

Pleated Horizon

HVEM: Daniel Thiesen
HVOR: Matrikel 1, Gammel strand 28
HVORNÅR: Kl. 17-23

Foto: The Galley (AAU), 2021

OM LYSVÆRKET
Værket består af en foldet gardin og LED-paneler, der bliver brugt til at belyse værket bagfra og skabe effekten af farver der flyder ind i hinanden.

Lysværket er skabt ud fra kunstnerens egen fascination af solopgangen og solnedgangen. Hvorfor føler vi os draget mod disse syn, og hvordan kan deres skønhed genskabes i en semi-abstrakt form?  Her inviteres festivalgæsterne til at reflektere over dette fænomens tiltrækningskraft og indse, at fascinationen kan skyldes mange forskellige årsager, såsom evolution, kultur, naturkunst eller meget andet.

OM KUNSTGRUPPEN
Daniel Thiesen (født i 1991) har en baggrund inden for medieteknologi (medialogi) og studerer i øjeblikket lysdesign.  Dette er hans debut inden for offentlige lysinstallationer. Han har tidligere arbejdet med tilgængelighed i videospil, VR og AR, og han har assisteret med lyssætningen til en mindre koncert. 

TAK TIL
Matrikel 1

Nikolaj Dinesen for teknisk support